Den jødiske kirkegård, Neustadt i Holstein

På denne fredede kirkegård er over 100 jødiske kvinder, mænd og børn fra Tyskland og østeuropæiske lande, der blev forfulgt under nazismen, begravet.
De fleste af ofrene blev i 1945 deporteret fra koncentrationslejren Stutthof over Østersøen til Lübeck-bugten. Den 3. maj 1945, kort før bombningen af koncentrationslejrskibene „Cap Arcona“ og „Thielbek“ samt den britiske hærs befrielse af Neustadt, myrdede tyske SS- og marinesoldater samt politibetjente hundredvis af disse koncentrationslejrfanger på stranden i Neustadt. Andre døde senere af følgerne af koncentrationslejrfængslingen og deportationen.
Det jødiske udvalg i Neustadts flygtningelejr anlagde kirkegården i 1946 og sørgede for omgravninger fra massegrave på stranden og fra kirkegården ved det regionale hospital. Indvielsen fandt sted den 5. januar 1947, og den sidste begravelse fandt sted i oktober 1947.

Kirkegården er frit tilgængelig. Den er et sted for ro og erindring, hvis værdighed skal bevares. Man må ikke træde på gravene eller røre ved gravstenene. I stedet for blomster lægges der små sten på gravstenene. Besøgende skal bære passende tøj, og mandlige besøgende – unge som gamle – skal bære hovedbeklædning. På sabbatten (lørdag), på jødiske helligdage og efter solnedgang må kirkegården ikke betrædes. En oversigt over og forklaring af de jødiske helligdage og mindedage findes her, de nøjagtige datoer her. På kirkegården må der ikke spises, drikkes eller ryges, og der må ikke medbringes dyr. Forstyrrelse af de dødes fred er en strafbar handling (§ 168 StGB).

Ejeren: Den evangelisk-lutherske menighed i Neustadt i Holstein; vedligeholdelse af kirkegården: byen Neustadt i Holstein; nærmeste jødiske menighed: Jüdische Gemeinde Lübeck e. V., medlem af Jüdische Gemeinschaft in Schleswig-Holstein K.d.ö.R.

Kirkegården, der er ca. 15 meter bred og 20 meter dyb, ligger i udkanten af den evangeliske menigheds kirkegård og er på tre sider omgivet og adskilt fra denne af en hæk. Adgangen sker gennem en port mellem murstenspiller i en mur langs græsstien. Da kirkegården blev indviet, var den fuldstændig omgivet af en mur, som dog på grund af bygningsmæssige skader delvist er blevet erstattet af hækken.
På et centralt sted ved indgangen til kirkegården står et mindesmærke, på hvis forside der under en davidsstjerne på hebraisk er indskrevet følgende tekst: „Til minde om de hellige fra Neustadt, der blev myrdet af nazisterne, menneskelige ofre torsdag den 20. Ijar 5702 [3. maj 1945] […], også dagen for forrædernes nederlag. Mindesten er et tegn til Israels børn til minde, til nazisternes børn til skam.“ (Uddrag) På siden står der yderligere tekster på tysk og engelsk; den tyske tekst lyder: „Til minde om de jødiske mænd og kvinder[,] der måtte give deres liv som ofre for nazisternes forfølgelse[.] Størstedelen af de her begravede døde på dagen for de allierede troppers indtog i Neustadt/Holstein den 3. maj 1945.“
I alt findes der 103 gravsten på kirkegården. Mænd og kvinder er med få undtagelser begravet adskilt – kvinderne overvejende på venstre side, mændene på højre; antallet af begravede kvinder er i overtal. På højre side af kirkegården findes desuden to gravsten til børnegrave.  
Gravstenene er for det meste ensartede og enkelt udformede. Typiske ornamenter som palmemotiver symboliserer håb og forløsning. Inskriptionerne på gravstenene dokumenterer de afdødes skæbner på hebraisk, tysk og engelsk og giver delvis oplysninger om deres herkomst. Nogle af gravene bærer ingen navne, men kun de afdødes koncentrationslejr-fangenumre. Det er slående, at flere gravsten har et andet design, som en lokal stenhugger har udført på foranledning af de pårørende. Her anvendes der til tider et kors som symbol for dødsdagen, hvilket er usædvanligt på jødiske kirkegårde.

Den 3. maj 1945, kort før afslutningen af Anden Verdenskrig, blev Neustadt i Holstein og Neustadt-bugten skueplads for nazistiske forbrydelser og en skibskatastrofe som følge af bombardementet af skibene »Cap Arcona« og »Thielbek«, der var fyldt med koncentrationslejrfanger. SS havde
på to pramme deporteret fanger fra koncentrationslejren Stutthof (ved Danzig) – mænd, kvinder og børn fra forskellige nationer, herunder mange jøder – over Østersøen til Lübeck-bugten. Efter først at være blevet fortøjet ved „Thielbek“ landede disse pramme til sidst på stranden nær lodshuset mellem Neustadt og Pelzerhaken. Det lykkedes hundredvis af koncentrationslejrfanger at komme i land. Der og på prammene skød SS-soldater, marinesoldater og politifolk, der var blevet alarmeret af befolkningen, mange af dem om formiddagen den 3. maj, andre på vej til marinekasernen på Wieksberg. 
Mange af de myrdede blev først begravet i en massegrav nær pramernes landingssted. Dette begravelsessted ved den nuværende Stutthofweg blev derefter fra 1946 til en officiel kirkegård. De britiske militærmyndigheder lod også de lig, der var skyllet i land efter skibskatastrofen med „Cap Arcona“ og „Thielbek“, som fandt sted om eftermiddagen den 3. maj, ombegrave der. I 1947 blev der rejst et mindesmærke på stedet, og i 1948 fandt den officielle indvielse som æreskirkegård sted. 
Parallelt med anlæggelsen af æreskirkegården ved stranden arbejdede det jødiske udvalg i flygtningelejren i Neustadt for, at jødiske døde, der indtil da var blevet begravet i massegraven ved Lotsenhaus, i yderligere enkelt- og massegrave ved stranden og på kirkegården ved det regionale hospital, kunne begraves værdigt på en egen kirkegård. Allerede i august 1945 fandt der købsforhandlinger sted med den evangeliske menighed i Neustadt om en del af kirkegårdsarealet ved Grasweg.
I anden halvdel af 1946 blev de første gravsten rejst. Den 5. januar 1947 fandt endelig indvielsen af kirkegården sted, hvilket blev beskrevet i en udførlig artikel i den jødiske avis „Unzer Sztyme“, der blev udgivet i DP-lejren Belsen. Ifølge denne havde „hundredvis af jøder fra Neustadt og de omkringliggende byer og landsbyer samt delegationer fra andre nationale komitéer samlet sig med kranse ved DP-lejren i Neustadt og dannet en sørgeoptog. I trykkende stilhed bevægede sørgeoptoget sig med delegationerne i spidsen gennem byen til mindehøjtideligheden på den jødiske kirkegård.“1 Der talte rabbiner Joel Halperin og Paul Trepmann fra Centralkomiteen for Jøder i den britisk besatte zone samt repræsentanter for byen Neustadt i Holstein. 

De her begravede stammer fra Tyskland og nogle østeuropæiske lande. Alle er ofre for den nazistiske forfølgelse. Endnu uger og måneder efter den 3. maj 1945 døde jødiske patienter på Neustädter Landeskrankenhaus samt jødiske beboere i DP-lejren af de helbredsmæssige følger af koncentrationslejrfængsling og deportation og blev begravet på den jødiske kirkegård. Den sidste begravelse på denne kirkegård fandt sted i oktober 1947.

Den jødiske kirkegård er i henhold til Schleswig-Holsteins lov om fredning af kulturminder et fredet mindesmærke og er beskyttet i henhold til loven om krigsgrave. Den vedligeholdes af byen Neustadt i Holstein og får særlig opmærksomhed på to centrale mindedage: den 3. maj, årsdagen for Cap Arcona-katastrofen, og den nationale sørgedag. Hvert år afholder Amicale Internationale KZ-Neuengamme og byen Neustadt en mindehøjtidelighed på Cap Arcona-æreskirkegården. Samme dag mindes de døde på den jødiske kirkegård, hvor rabbineren fra den jødiske menighed i Lübeck fremsiger dødsbønnen.

Kirkegården har flere gange været mål for antisemitiske angreb. Der skete særligt alvorlige episoder i 2003 og 2013. I maj 2003 blev flere gravsten beskadiget og tilskrevet med højreekstremistiske slagord. Gerningsmændene, to unge mænd fra Neustadt og Cismar, blev identificeret i april 2005. I 2013 fandt der igen en skænding sted: Mellem den 30. april og den 2. maj blev syv gravsten væltet og beskadiget, hvilket menes at have forbindelse til mindehøjtideligheden den 3. maj. Gerningsmændene kunne dog ikke identificeres. 

Inden 2028 opføres der i centrum af Neustadt i Holstein, ved siden af zeiTTor-museet, et moderne dokumentationscenter med en udstilling om begivenhederne den 3. maj 1945. Målet er at sætte begivenhederne ind i en historisk sammenhæng, skildre ofrenes og de overlevendes skæbne, sætte spørgsmålstegn ved gerningsmændenes og tilskuernes rolle og dokumentere erindringskulturen siden 1945.

Parallelt med dokumentationscentret opbygges en digital platform, „Cap-Arcona-Portal“. Den skal tilbyde en omfattende online-undervisningsressource og styrke netværket med andre mindesmærker.

Yderligere oplysninger om dokumentationscentret findes på Neustadt i Holsteins hjemmeside: https://www.stadt-neustadt.de/Kultur-Tourismus/Museen/Museum-Cap-Arcona/#Dokumentationszentrum

Projektet støttes af Forbundsrepublikken Tyskland, delstaten Slesvig-Holsten og Bürgerstiftung Schleswig-Holsteinische Gedenkstätten.

Tekst: Ela Kaya; Redaktion: Dietrich Mau, Stefan Nies, Dr. Helge-Fabien Hertz
Denne tekst er udarbejdet som led i projektet „Steinerne Zeugen“ (Stenvidner) ved Salomon Ludwig Steinheim-Instituttet for tysk-jødisk historie ved Universitetet i Duisburg-Essen i samarbejde med Landesamt für Denkmalpflege Schleswig-Holstein (Statens Kontor for Bevarelse af Kulturarv i Slesvig-Holsten), Jüdische Gemeinde Lübeck e. V. (Det Jødiske Menighedsråd i Lübeck), Jüdische Gemeinschaft Schleswig-Holstein K.d.ö.R. og byen Neustadt i Holstein. Indholdet er udarbejdet af studerende ved Kiel Universitet.

Ela Kaya er
studerende ved Christian-Albrechts-Universitetet i Kiel (CAU) med engelsk og historie som hovedfag.

Dietrich Mau
Regionalforsker fra Neustadt i Holstein

Stefan Nies
Historiker og kurator ved Cap-Arcona-Dokumentationscentret i Neustadt. Ejer af Büros für Geschichte, Hamborg, arbejder for museer, mindesmærker og fredning.

Dr. Helge-Fabien Hertz,
videnskabelig medarbejder ved Salomon Ludwig Steinheim-Institutet for tysk-jødisk historie ved Universitetet i Duisburg-Essen samt lektor ved CAU.

Jochims-Bozic, Sigrun, „Lübeck er blot et kort stop på den jødiske vandringsrute“. Jødisk liv i Slesvig-Holsten 1945-1950 (serien Dokumenter, tekster, materialer, bind 51), Berlin 2004

Mau, Dietrich, Vi besøger den jødiske kirkegård i Neustadt, i: Gedenken Bedenken – Informationen zur Erinnerungskultur im Bereich der Nordkirche, nr. 6, januar 2025